Det eksterne tilsyn  

Skolens tilsynsførende er Ninna Vestergaard Braüner,
tlf. 6130 7156, e-mail: nivebr@hotmail.com


Regler for det eksterne tilsyn

"Forældrekredsen vælger for højst 2 år ad gangen en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk, samt med at undervisningssproget er dansk - eller anmoder kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen, Være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne andre frie grundskol, eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn." (§ 9 a. i lov om friskoler og private grundskoler, Undervisningsministeriet).

Den tilsynsførende skal vurdere om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. 

 

Praktisk gennemførelse af tilsynet ved Dyhrs Skole

Valg af tilsynsførende på generalforsamlingen i henhold til ovenstående.

Den tilsynsførende har samtale med skolens leder 1 til 2 gange om året, hvor følgende gennemgås:
• Materiale om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen (herunder læseplaner og årsplaner)
• Elevopgaver
• Karakterprotokoller eller lignende
• Udtalelser og vurderinger fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)
• Korrespondance med offentlige myndigheder om elever og undervisning

Den tilsynsførende har samtale med lærere og overværer undervisningen.

Tilsynserklæringen lægges ud på skolens hjemmeside.

 

Den tilsynsførende kan altså forlange at få alle de oplysninger, den tilsynsførende skønner er nødvendige, for at kunne udføre tilsynet.

§ 9 d. stk. 4: "Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter § 9a stk. 1. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelserne i elevernes bopælskommuner."

Seneste tilsynserklæring kan læses her