Dyhrs Skole har netop afholdt en fælles emnedag for alle elever i 0. - 9. klasse under temaet Trivsel. Gennem fokus på skolens værdier, den enkelte elev og klassens undervisningsmiljø var målet med Trivselsdagen at forbedre klassen og elevernes generelle trivsel. Dagen bød på mange forskellige aktiviteter i klasserne.
Eleverne fra 1.a og 9.c var sammen til skolens Trivselsdag. De arbejdede med Trivselshænder, hvor både små og store skulle fortælle, hvad der gjorde dem glade ved en skoledag, og hvornår de synes skoledagen ikke var rar. De har også sammen lavet Trivselshistorier. De har hygget med pizza og afsluttet dagen med kage. En hyggelig og dejlig dag med ældste og yngste årgang.
Eleverne fra 0.a, 0.b, 0.c, 1.b og 1.c havde en skøn dag i Legejunglen, hvor dagen startede med en “walk and talk” på 3,5 km fra skolen og ud til Legejunglen. Seje børn der bare gik med højt humør. Der blev leget på kryds og tværs, grænser blev brudt og nye venskaber skabt. En dag hvor smilet var på fra start til slut - glæde og trivsel i fokus og alt blev udført til UG. Så stor en fornøjelse for både børn og voksne at være en del af dette store fællesskab.
Se flere billeder i galleriet.