Afgangsklassernes sidste skoledag blev i dag fejret på Dyhrs Skole. En dag som afgangseleverne har planlagt i flere uger.
Festligt klædte unge mennesker og lærere i farverige forklædninger mødte op med højt humør i det flotte solskinsvejr.
Efter morgenmad i Valdemarssalen afholdt afgangseleverne Dyhrs-Lege for alle eleverne på skolen. Dagen blev afsluttet med et festligt sceneshow i skolegården. En dejlig dag for alle elever.