Mandag d. 18. og tirsdag d. 19. maj var eleverne i Passeren en del af et fælles SFO-forløb i live rollespil.
Byen Mouchu var i uro: mystiske fremmede var blevet set snige sig rundt om natten, hemmelige symboler dukkede op i gyderne. Sidste år da vi var en del af byen, fandt børnene et magisk drageæg, det var ved at klække – måske det havde lokket nogen eller noget til.
Børnene var delt ind i hold, hvor a, b og c klasserne var sammen og fik missioner og roller, som skulle hjælpe byen, men også sit holds mulighed for at have bidraget mest. De samarbejdede, løste spor, fandt sølvmønter. Desværre fandt vi til sidst ægget klækket uden dragen, som gjorde at byens voksne gik til angreb på byens borgere.
Det var to eftermiddage fyldt med fantasi, fællesskab og eventyr, hvor alle havde mulighed for at deltage på egne præmisser.
Tak for opbakningen til alle. Vi havde et par sjove, anderledes og lidt magiske dage.