• 29. april 2019


De seneste år har Dyhrs Skoles SFO i samarbejde med Team Rynkeby arrangeret et lille løb ”Børn løber for børn”. I år valgte SFO'en at stå for arrangementet selv, og at støtte Børns Vilkår: ”Vær med til at stoppe svigt”. 

Løbet handler om at vise børnene, at de i fællesskab med andre børn aktivt kan være med til at gøre en forskel for børn, idet Børns Vilkår arbejder for at sikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet.
 
Alle deltagende børn fik til opgave at lave sponsoraftaler som blev skrevet ned på den sponsorseddel, som barnet fik udleveret. Efter løbet var det barnets opgave at regne sammen, hvor mange omgange og hvor mange penge den enkelte sponsor skulle bidrage med til indsamlingen.
 
130 glade børn sprængfyldt med energi valgte at løbe med denne solbeskinnede fredag. Det blev en fantastisk dag, og vi en meget spændte på, hvor meget vi i næste uge kan sende videre til organisationen Børns Vilkår.
 
STOR TAK til alle der deltog - og tak for rigtig god forældreopbakning og ikke mindst hjælp.

Se flere billeder i galleriet.