• 27. april 2022


Dyhrs Skoles SFO arrangerer hvert år et lille løb på skolen, hvor Børn løber for børn. I år valgte SFOen at støtte Børns Vilkår: Sammen stopper vi svigt. 

Løbet handler om at vise børnene, at de i fællesskab med andre børn aktivt kan være med til at gøre en forskel for børn, idet Børns Vilkår arbejder for at sikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet.
 
Alle deltagende børn fik til opgave at lave sponsoraftaler som blev skrevet ned på den sponsorseddel, som barnet fik udleveret. Efter løbet var det barnets opgave at regne sammen, hvor mange omgange og hvor mange penge den enkelte sponsor skulle bidrage med til indsamlingen.
 
170 glade børn sprængfyldt med energi valgte at løbe med denne solbeskinnede fredag. Det blev en fantastisk dag, og vi en meget spændte på, hvor meget vi i næste uge kan sende videre til organisationen Børns Vilkår.
 
STOR TAK til alle der deltog - og tak for rigtig god forældreopbakning og ikke mindst hjælp.

Se flere billeder i galleriet