• 23. marts 2026


Eleverne fra 2.a har i den seneste tid arbejdet med eventyrgenren og opført stykket Klods Hans. Eleverne har været igennem en kreativ proces, hvor de både har malet og tegnet kulisser, øvet sange og ikke mindst samarbejdet på tværs – med stort engagement og glæde.

De har allerede haft fornøjelsen af at optræde for flere af skolens klasser, og fredag den 20. marts fik vi besøg af bedsteforældre, som også fik lov at opleve forestillingen. Bagefter hyggede vi os sammen med kaffe og kage.

Samme aften spillede eleverne igen – denne gang for forældre og søskende – og aftenen blev rundet af med fællesspisning. Tak til alle for en dejlig dag og aften.

Se flere billeder i galleriet