• 7. august 2025


Dyhrs Skoles SFO, Passeren, havde fint besøg af Slagelse Garden i den sidste uge af sommerferien.

De kompetente, unge, musikalske mennesker var klar med workshops og var gode til at fortælle, hvordan det er at være en del af Slagelse Gardens’ fælleskab. Der var instrumenter eleverne kunne prøve og det gik ikke stille for sig. Der kom en melodi eller to.

Eleverne blev sågar sat ind i hvordan man går march - man skulle tro, at vi havde vores eget lille march-kompagni, fordi det kunne Dyhrs’ børn sagtens finde ud af!

En hyggelig dag i SFO'en på Dyhrs Skole.

Se flere billeder i galleriet.