• 19. december 2025


Alle skolens elever og lærere var i dag samlet til den fælles juleafslutning i Dyhrs Hallen. Der blev sunget julesalmer, Peters Jul blev læst højt af eleverne fra 6.a, eleverne fra 0.-1. klasse optrådte med julesange, og pigerne fra 5. årgang dansede festlig nissedans.

På Dyhrs Skole arbejder vi med venskabsklasser, fordi det styrker både trivsel, fællesskab og læring på tværs af årgange. Venskabsklasser handler kort sagt om at skabe én samlet skole – med stærke relationer, høj tryghed og et forpligtende fællesskab. Alle eleverne fulgtes til Dyhrs Hallen sammen med deres venskabsklasse, og det blev en dejlig fælles juleafslutning for både store og små elever.

Dyhrs Skole donerer igen i år skolens juletræ fra juleafslutningen til foreningen "Fællesjul i Slagelse".

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Se flere billeder i galleriet.