• 22. september 2017

Igen i år har Dyhrs Skole uddannet 18 elever fra 6. årgang til Legeagenter. Legeagenternes rolle er at igangsætte lege i frikvarteret og tilbyde skolens elever en anderledes oplevelse med nye og ældre lege.

Skolen har udvalgt 18 elever, som har deltaget i et udviklingsforløb på Gerlev Legepark, hvorefter de er blev certificerede Legeagenter. Her får de redskaber til at kunne tilbyde skolens øvrige elever organiseret, fysisk aktiv leg i frikvartererne som supplement til den leg, som hver eneste dag foregår i skolegården. Legeagenterne er lette at spotte i skolegården, når de er iført deres blå overtrækstrøjer.

Legeagenterne vil i starten være at finde på den store skole og om et par måneder også på Annekset nogle dage om ugen.

Se flere billeder af legeagenterne og deres uddannelsesdag i galleriet.