• 16. november 2018


Efter at have arbejdet med Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab gennem længere tid, fik eleverne fra 5. og 6. klasse mulighed for at møde forfatteren og høre om hans forfatterskab. 

Det var som altid en god seance. Kenneth Bøgh Andersen forstår at fange sit publikum, både i sine bøger og sine foredrag, og spørgelysten blandt eleverne var stor. Efter foredraget skrev Kenneth Bøgh Andersen autografer og snakkede med eleverne.

Forude venter flere af eleverne en tur til København, hvor de skal se musicalen "Djævelens lærling" baseret på en af hans bøger.