• 24. april 2018


SFO-eleverne fra 0. og 1. klasse har i uge 16 deltaget i den årlige affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, hvor der er fælles fokus på indsamling af affald i naturen. Indsamlingen afholdes hvert år i april, hvor mange tusinde danskere frivilligt giver naturen en hånd.

Eleverne fik samlet 121,6 kg skrald, ca. 18 kg glas/skår og 70 dåser i nærområdet omkring skolen. Alle elever har fået udleveret et diplom for deres deltagelse, samt en lille belønning for den gode gerning.