• 4. december 2017


Alle elever og lærere fra Dyhrs Skole var i dag samlet til den traditionelle adventsgudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke. En meget smuk begivenhed som er med til at markere starten på julemåneden.

Piger og drenge fra 4. årgang optrådte med udvalgte julesange, og alle skolens elever sang med på salmerne under gudstjenesten, som blev forestået af provst Ulla Thorbjørn Hansen.